Individuelle coachingforløb

Skab dit eget personlige udviklingsrum

Vi tror på, at det har værdi for alle at have et personligt udviklingssrum, hvor vi kan reflektere over det, som er væsentligt for os. Vi kalder det typisk for “coaching”, men i praksis er det blot dialoger, der tager fat i de temaer, dilemmaer, udviklingsområder eller udfordringer, som du gerne vil lykkes med. 

I samtalerne er vi din fortrolige “makker”, og vi vil typisk hjælpe dig til at få øje på nye perspektiver, mønstre, løsninger og erkendelser, som kan hjælpe dig videre. Det er en professionel samtale, hvilket betyder, at vores opgave er at holde rummet og igennem vores spørgsmål, nysgerrighed og håndværk hjælper dig til at reflektere og ofte handle på det, som du har brug for.

Vi sammensætter individuelle coachingforløb efter behov og tilbyder en indledende samtale så du kan vurdere, om et forløb vil skabe værdi for dig.

Du kan læse mere om Jacob Sønderskovs erfaringer og baggrund som coach herunder.

Om JaCob

Om Jacob Sønderskov

Udtalelser fra deltagere

Jacob er et sandt power-house af energi, som han i den grad formår at bringe i spil. Jacob forstår og formidler ikke kun teori, men han demonstrerer den i praksis gennem sin undervisning. Jeg oplever Jacobs undervisning som en fantastisk demonstration i samtlige aspekter af begrebet kommunikation og dialoger. Med sit skæve smil, aktive kropssprog og humoristiske retorik vinder han ved første øjeblik. Med opmuntring, støtte og drilske spørgsmål føres man igennem teorien og før man ser sig om, sidder stoffet fast og bliver et nyt værktøj til samtaleværktøjskassen. Jeg har opnået en bevidsthed om, hvordan mine egne mønstre spiller ind på min kommunikation og menneskesyn samt hvordan jeg kan bringe dette i spil i fremtidige samtaler
Stine Park
Specialsygeplejerske
Jeg vil gerne give de største og varmeste anbefalinger af Jacob og Dialogisk Design. Jacob er en fantastisk underviser, som evner at sikre en super balance mellem teori og praksis samt at gøre kurset meget jordnær og let at forstå. Det har gjort min læring helt optimal. Det ses også tydeligt, at Jacob brænder 150% for coaching, hvilket giver en rigtig god energi til kurset. Kurset har givet mig utrolig meget indsigt i de mange gode værktøjer, som kan bruges i mit daglige arbejde og ikke mindst en indsigt i at være en god og værdiskabende samtalepartner både professionelt og privat. Dette kursus har uden tvivl været det bedste kursus, som jeg nogensinde har været på. Jeg kan derfor kun give mine største anbefalinger til andre til at tage fat i Jacob og Dialogisk Design – det vil I ikke fortryde. Så herfra skal der blot lyde en stor tak for nogle fantastiske dage, som har givet mig en masse læring og indsigt af både professionel og personlig karakter.
Søren Hammer Adamsen
SCRUM-master, SEGES
Jacob er fyldt med energi, han er empatisk, han er anerkendende, han er troværdig, han er autentisk, hans udtalelser og undervisning bygger på solid research og dokumentation med gode referencer til de originale forfattere. Han er levende - eller han levendegør gamle mænds holdninger og udtalelser - selvom de ligger langt tilbage i tiden - han gør dem aktuelle og vedkommende på sin helt egen måde. Det er umuligt ikke at holde af Jacob.
Jens Rosbach
Læge og konsulent